Jobannonce: Jurist søges: Paragrafekvilibrist med øje for medlemmerne

Magistrenes A-kasse

Jurist søges: Paragrafekvilibrist med øje for medlemmerne

Frederiksberg

Du kan dine paragraffer og sætter en ære i at navigere sikkert i et større lovkompleks. Men du kan meget mere end det – du evner at se muligheder på medlemmernes vegne. For Magistrenes A-kasse er frem for alt en medlemsorganisation, og medlemmerne skal altid hjælpes så meget, som paragrafferne giver plads til, aldrig mindre.

Du har ikke bare medlemmernes ve og vel på sinde. Du nyder også at give din viden videre til dine engagerede kolleger. Både i form af intern undervisning og helt uformelt, når dagens afgørelser kalder på din støtte til fortolkningerne.

MA tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem MA og AC. Du får til huse på vores hovedkontor på Frederiksberg.

Magistrenes A-kasse