Jobannonce: Digital grafiker til Coop.dk/MAD

Coop Danmark A/S

Digital grafiker til Coop.dk/MAD

Vallensbæk

Er du en dygtig digital grafiker, som motiveres af at være en del af et dynamisk miljø i en stærkt voksende onlinevirksomhed?

Til Coops online supermarked søges en digital grafiker til opstart snarest muligt. Det vil blive din vigtigste opgave at producere og koordinere vores grafiske indhold til vores løbende kampagner, udvikle hjemmesiden med inspirerende indhold og generelt være med til at fastlægge den grafiske stil for Coop.dk/MAD.

Dit daglige omdrejningspunkt vil være grafisk produktion til brug på Coop.dk MAD, i vores nyhedsbreve, på sociale medier m.m. samt sjældent offline-materialer. Dit arbejde kommer i høj grad til at præge vores identitet, og du skal være med til at definere og udvikle vores visuelle identitet.