Jobannonce: Overassistent/kontorfuldmægtig

Grønlands Selvstyre

Overassistent/kontorfuldmægtig

Nuuk

En stilling som overassistent eventuelt kontorfuldmægtig ved bispeembedet i Nuuk under Grønlands Selvstyre er ledig og ønskes besat pr. 15. maj 2017 eller snarest derefter.

Biskoppen er øverste chef for bispeembedet, og personalet består foruden denne af en stiftskontorchef, 1-2 AC-fuldmægtige, en konsulent og en kontorfuldmægtig.

Der sagsbehandles meget bredt på embedet ud fra mange og forskelligartede henvendelser fra såvel offentlige myndigheder, præster, kateketer, menigheder og andre. Derudover løses et stort antal faste opgaver og tilsynsfunktioner på kontoret.

Medarbejderen har den direkte og tætte kontakt med folkekirkens provstier og yder daglig support ift. disse myndigheder. Derudover varetages embedets centrale postfunktion af medarbejderen ligesom folkekirkens centrale bygningsvedligeholdelse koordineres fra denne stilling.