Jobannonce: To maskinmestre til Amagerværket

Gem
HOFOR

To maskinmestre til Amagerværket

Vil du være maskinmester i driften af Amagerværket og være med til at sikre grøn, sikker og billig fjernvarme til hovedstaden?

Som maskinmester på Amagerværket bliver du en del af en virksomhed, hvor nøgleordene er sikkerhed, effektivitet, målrettethed og struktur, og hvor der lægges vægt på gode relationer til kolleger og andre afdelinger. Du kommer til at referere til sektionslederen for driftsafdelingen, som består af i alt 50 dygtige og engagerede medarbejdere.

Som maskinmester vil du deltage i drift og overvågning af fjernvarmenettet og varetage øvrige driftsopgaver såsom sikringsopgaver på anlæg i forbindelse med vedligehold, drift af højspændingsanlæg inkl. koblingsledelse, kvalitetskontrol og miljøstyring inkl. arbejdsmiljø. Derudover vil du deltage i udvikling af produktionsanlæggenes ydelser, rådighed, driftsøkonomi og miljø. På længere sigt vil der være gode muligheder for projektledelse og personaleledelse.