Jobannonce: Student til at indtale ”Verdens Længste Lydbog"

Min A-kasse

Student til at indtale ”Verdens Længste Lydbog"

København

Kan du lide afvekslende opgaver, møde nye mennesker og blive udfordret på din faglighed? Så stop med at læse videre!

Har du derimod evnen til at holde dig vågen i flere timer trods én meget ensformig opgave? Og er du tilmed i besiddelse af en behagelig stemme, en velsmurt hals og et ualmindeligt stort mod på at læse selv de mest støvede paragraffer op? Så er det dig, vi har brug for!

Min A-kasse søger en studerende til at indtale al den a-kasse relaterede lovgivning, der er udkommet siden 1. januar 2011. Det drejer sig om 12.887 sider, ud af de i alt 29.231 siders dagpengebureaukrati, som de danske a-kasser administrerer efter i dag. Du skal møde ind 15 timer om ugen. Dit slutprodukt bliver verdens længste, og nok også mest søvndyssende lydbog, som vi vil søge optaget i Guinness World Records (verdens længste lydbog er i dag på 115 timer).