Jobannonce: Senior Erhvervsrådgiver til Erhvervscenter Bornholm, Business Banking

Danske Bank

Senior Erhvervsrådgiver til Erhvervscenter Bornholm, Business Banking

Vi søger en erhvervsrådgiver til Erhvervscenter Bornholm, hvor du vil få ansvar for egen kundeportefølje inden for flere brancher og kunder med forskellig kompleksitet. Du har lyst til at udvikle relation og forretningssamarbejde med kunderne og tilføre nye kunder til porteføljen via dit netværk.

Du er formentlig uddannet inden for finanssektoren eller også har du joberfaring fra tilsvarende stilling. Det er en fordel, hvis du har erfaring med rådgivning af erhvervskunder, og derudover lægger vi stor vægt på dine personlige kompetencer. For den rigtige person er der mulighed for at starte et målrettet uddannelsesforløb for ad den vej at opnå de rette faglige kompetencer.

Du er åben og udadvendt og har let ved at tale med mennesker kombineret med struktureret tilgang til arbejdsplanlægning, både på kort og lang sigt.