Jobannonce: Alsidig maler til Christiansø

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Alsidig maler til Christiansø

Vores maler har valgt at gå på pension, så har du og din familie lyst til at bo på Christiansø og få de oplevelser, man beriges med, når man bor i et lille ø-samfund, så læs videre.

I Christiansø Administration har vi alle de funktioner der ligger i en almindelig kommune. Du vil blive en del af et hold på 9 håndværkere, der arbejder indenfor alle håndværksdiscipliner. Vores opgave er at drive og vedligeholde bygningerne, fæstningsværker og sikre forsyningen af el, varme og vand til beboer og besøgende på Christiansø. Udover håndværkerne har vi en skole, et bibliotek, et administrationskontor og en havnefoged.

Den primære opgave, som maler på Christiansø, er at vedligeholde og renoverer vores fredede bygninger både udvendig og indvendig.