Jobannonce: Sagsbehandlere til anmodninger om henstand i forbindelse med klager

Gem
SKAT

Sagsbehandlere til anmodninger om henstand i forbindelse med klager

Rønne

Vil du være med til at behandle anmodninger om henstand med betaling i forbindelse med klager over en afgørelse, og brænder du for et fagligt udfordrende arbejde? Så kan du være en af de kolleger, vi mangler i Rønne.

Vi flytter nemlig henstandsopgaven fra København til Rønne senest ved udgangen af 2017 som en del af regeringens plan ’Bedre balance’. Vi er p.t. ved at opbygge et henstandsteam i Rønne, som kommer til at bestå af 10-11 medarbejdere.

Du skal træffe afgørelser om henstand med betaling af skatter, moms, afgifter mv., når der klages over en afgørelse. Du kommer også til at tage stilling til, om der skal kræves sikkerhedsstillelse eller gives afslag. Du skal vurdere ansøgerens økonomiske forhold, og om en evt. henstand vil forringe SKATs muligheder for at kunne inddrive kravet på et senere tidspunkt.

SKAT