Jobannonce: Pædagoger til Støttecenter Markstræde

THISTED KOMMUNE

Pædagoger til Støttecenter Markstræde

I Støttecenter Markstræde er der pt. indskrevet 44 brugere. Alle bor i egen bolig i eller uden for Thisted by. I vores fælleslejlighed i Markstræde støtter og vejleder vi brugerne i, at fungere sammen socialt, vi forsøger alle, at skabe en atmosfære i støttecenteret, som danner grundlag for et positivt og udviklende fællesskab. Støttecentret er og skal være et godt og trygt sted at komme.

Der er fællesspisning to aftener i ugen, samt hver anden søndag. Der er morgen telefon og medicinudlevering hver morgen og åben fire eftermiddage i ugen. Desuden er der mange forskellige aktiviteter i åbningstiden.