Jobannonce: Forsikringer – er det din næste udfordring inden for salg?

If Forsikringscenter

Forsikringer – er det din næste udfordring inden for salg?

If Forsikringscenter søger sælgere til opsøgende salg af vores attraktive forsikringer til private kunder i et stort område i Midt- og Vestjylland. For os handler det om, at du er seriøs og har den rette personlighed, og at du kan arbejde fleksibelt og besøge vores kommende kunder i deres eget hjem.

Så er du interesseret i at arbejde videre med din salgskarriere som forsikringskonsulent så læs videre.

Du skal have lyst til at lære og blive bedre i takt med tiden, så du opnår gode resultater for kunderne, dig selv og If Forsikringscenter. Vi sørger for at udstyre dig med alle nødvendige værktøjer og redskaber samt faglig viden, så du er godt rustet til din hverdag som forsikringssælger.