Jobannonce: Spil sammen med SPORT 24 OUTLET i Grenaa som vores sælger

SPORT 24 A/S

Spil sammen med SPORT 24 OUTLET i Grenaa som vores sælger

Lige om lidt åbner vi vores nye flotte butik hos SPORT 24 OUTLET i Grenaa og søger derfor en sælger på fuldtid med lyst til at skabe gode kundeoplevelser og fede arbejdsdage med god energi sammen med resten af holdet i butikken.

Det skal være fedt at gå på arbejde hos SPORT 24 – også for dig! Vi er helt nede på jorden, elsker et godt grin og har ingen tykke manualer, så alle i butikken får lov at tænke selv og hjælpe hinanden. Og vi skal nok hjælpe dig med at komme godt i gang og introducere dig til produkterne og dine opgaver.