Jobannonce: Skolekonsulent til Kompetencecentret for læsning

THISTED KOMMUNE

Skolekonsulent til Kompetencecentret for læsning

Snedsted

Vil du være med på holdet af konsulenter i Thisted Kommune, der hjælper ordblinde og elever i skriftsproglige vanskeligheder på kommunes folkeskoler? Så har du muligheden nu!

Vi søger en konsulent, der har lyst og energi til at undervise og udvikle ordblinde elevers læringskompetencer. Din opgave bliver primært at undervise ordblinde elever i LST på elevens egen skole. Missionen er at løfte den faglige kvalitet for kommunens ordblinde elever og elever i skriftsproglige vanskeligheder, så de har de bedste betingelser for at blive så dygtige de kan.