Jobannonce: Medarbejdere til ejendomsvurderingsområdet

Skatteankestyrelsen

Medarbejdere til ejendomsvurderingsområdet

København, Odense, Silkeborg eller Aalborg

Vil du være med til at sætte retning på et vigtigt område inden for ejendomsvurdering?

Visitering – Vurdering er indgangen til Skatteankestyrelsen på området for ejendomsvurderinger. Kontoret har en bred kontaktflade – både internt med Skatteankestyrelsens øvrige kontorer og eksternt med borgere samt professionelle partsrepræsentanter.

Hos os får du et stort indblik i arten af løbende indkomne sager og bidrager bl.a. til puljeopdeling og identifikation af principielle sager. Ud over håndtering af klagemodtagelsen behandler vi bl.a. sager, der ikke opfylder de formelle betingelser i skatteforvaltningsloven.