Jobannonce: Enhedsleder til Center for hjemme- og sygepleje, Center Syd Enghavevej

Københavns Kommune

Enhedsleder til Center for hjemme- og sygepleje, Center Syd Enghavevej

Genopslag

Vi søger en visionær og innovativ leder, der vil være med til at sikre, at udsatte borgere I København får den rette og kompetente hjælp.

Den Sociale Hjemmepleje, Center Syd, søger en leder, der vil stå i spidsen for to af vores hjælpergrupper, som udgår fra Enghavevej. Vi leverer hjemmepleje, sygepleje og rehabilitering til borgere mellem 18 og 65 år, der har fysiske, psykiske eller socialpsykiatriske udfordringer eller handicaps.

Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam, der består af fem enhedsledere og en centerchef i Center Syd. I hverdagen er der gode muligheder for ledelsessparring på tværs og for at bidrage og præge udviklingen i centrene.