Jobannonce: Vi søger vikarer til vores døgn- og aflastningstilbud

Specialskolen Bramsnæsvig's Døgn og Aflastningstilbud ApS

Vi søger vikarer til vores døgn- og aflastningstilbud

Kirke Såby

Specialskolen Bramsnæsvig er en selvejende virksomhed med skole og døgn- og aflastningstilbud beliggende i naturskønne omgivelser i Lejre Kommune. Aflastningstilbuddet er beliggende i Kr. Hyllinge mellem Roskilde og Holbæk, og vores døgntilbud i Torkilstrup ved Kirke Såby.

Hos os er det vigtigt at skabe trivsel og udvikling for vores børn og unge. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme, og vores værdier bygger på anerkendelse, tillid, ressourcesyn, udvikling og troværdighed. Frisk luft og motion er en del af dagligdagen sammen med sund økologisk kost uden gluten, mælk og sukker.

Til vores døgn- og aflastningstilbud søger vi vikarer, der primært kan arbejde eftermiddag/aften/nat i hverdage, weekends og helligdage.