Jobannonce: Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper - Østervang i Klovborg

Ikast-Brande Kommune

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper - Østervang i Klovborg

Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, så mangler vi dig som primær aftenvagtkollega på Østervang i Klovborg

Stillingen er på 30 timer, men kan øges op til 37 timer hvis du ønsker dette.

I hverdagene vil der være tale om aftenvagter, og i dine weekender vil det som oftest være dagvagter du skal arbejde i.

Østervang er et plejecenter med plads til 28 beboere fordelt på 2 afdelinger med 14 boliger i hver. Den ene afdeling er for borgere, som har en demenssygdom i sværere grad, og derfor har behov for de demensvenlige rammer, som afdelingen er indrettet med. Den anden afdeling er også for borgere med demenssygdom, dog i mindre grad.