Jobannonce: Social- og sundhedshjælpere i Hjemmeplejen Syd

Ikast-Brande Kommune

Social- og sundhedshjælpere i Hjemmeplejen Syd

Erantis Team 6 og 8 søger kollegaer!

Brænder du for at give borgere i eget hjem en god og værdig pleje samt anvende din faglighed som social- og sundhedshjælper, så har du lige nu mulighed for at blive en del af Ikast-Brande Kommunes udekørende selvstyrende teams i dagvagt.

I hjemmeplejen udfordrer vi vanetænkning og den fremtidige måde at tænke hjemme- og sygepleje på. Derfor arbejder vi i tværfaglige teams omkring borgerne.

Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, holder borgerkonferencer, team-møder, tværfaglige møder samt relationelle koordineringsmøder med borgeren i centrum.