Jobannonce: Vil du være med til at fremme en mere bæredygtig fødevaresektor?

Fødevarestyrelsen

Vil du være med til at fremme en mere bæredygtig fødevaresektor?

Glostrup

Ønsker du at understøtte bæredygtig omstilling af den danske foder- og fødevaresektor i tæt samarbejde med eksterne interessenter? Vil du være med til at styrke vækstvilkårene for danske virksomheder? Så er du måske den nye kollega i Fødevarestyrelsens ingrediensteam i Center for Internationalt Samarbejde.

Vi tilbyder en stilling hvor du kommer helt tæt på udviklingen af Fødevarestyrelsens fremtidige arbejde med bæredygtige løsninger til fødevarer og foder, samtidig med at de gode initiativer fra den tidligere ingrediensstrategi skal videreføres.

Ingrediensteamet arbejder på tværs af Fødevarestyrelsens enheder for bl.a. at ændre foder- og fødevarelovgivning og har særligt fokus på at understøtte den grønne omstilling. En forudsætning for dette er et godt samarbejde med relevante interessenter, herunder brancheorganisationer, vidensinstitutioner og virksomheder.