Jobannonce: Aktivitetsmedarbejder søges til Rønnebo Plejecenter

Vallensbæk Kommune

Aktivitetsmedarbejder søges til Rønnebo Plejecenter

Er du god til at samle folk og sætte fokus på det, der er vigtigt for at det enkelte menneske kan leve det bedste liv hver dag?

Som aktivitetsmedarbejder har DU stor betydning for borgernes livskvalitet, derfor er det af stor værdi, at aktivitet og omsorg ydes med respekt, høj faglighed og at du har dit hjerte med i det du gør.

Vi arbejder med en tilgang til beboerne, der bygger på principperne om gensidig respekt, trivsel og tryghed. Dette ud fra metoden om ”personcentreret omsorg” som er vores fundament i vores daglige arbejde sammen med beboerne.

Du har erfaring med at tilrettelægge både individuelle aktiviteter og gruppeaktiviteter, og du er god til at gribe nuet. Du er en idérig og kreativ person, der brænder for at give beboerne, stjernestunder i dagligdagen.