Jobannonce: Head of R&D

People Executive søger for Danmatic
Gem
People Executive

Head of R&D

Viborg

- til Skandinaviens førende maskinproducent til bageriindustrien

Motiveres du af at være med til at udvikle fremtidens maskiner inden for procesanlæg til bageri- og levnedsmiddelindustrien verden over? Vil du være med til at underbygge virksomhedens fortsatte vækst og styrke virksomhedens markedsposition gennem standardisering, som understøtter kundetilpassede løsninger? Evner du at løfte R&D-processerne til næste niveau, og er du samtidig en stærk leder? Så er du den Head of R&D, vi søger til Danmatic med base i Viborg.

Med reference til CEO bliver du ansvarlig for R&D i tæt sammenspil med salg og produktion. I alt tæller teamet seks medarbejdere. Din hovedopgave bliver at løfte R&D til næste niveau gennem ensartede og robuste processer samt optimal systemanvendelse, som sikrer både nyudvikling og udvikling af standardkoncepter. Du driver den overordnede R&D-strategi med effektivitet og produktivitet for øje.