Jobannonce: Medarbejder til afdelingen for Vand og Jord

Region Syddanmark

Medarbejder til afdelingen for Vand og Jord

Odense, Ribe eller Vejle

Vi søger en ny kollega, der vil være med på holdet af dygtige sagsbehandlere og bidrage til vores daglige drift og videre faglige udvikling. Vi søger dig, der med din udadvendte personlighed og din fagligt stærke profil, vil være med til at kortlægge, undersøge og risikovurdere jordforureninger til gavn for borgere i Region Syddanmark.

I afdelingen Vand og Jord i Region Syddanmark har vi hovedansvaret for den offentlige indsats over for jordforureninger, der udgør en risiko for grundvandet, for menneskers sundhed og for vandløb og søer.

Dine arbejdsopgaver vil være varierende, du vil komme til at håndtere små som store sager, og have ansvaret for både de jordforureningsfaglige vurderinger, sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, kommunerne og eksterne rådgivere.

Region Syddanmark