Jobannonce: Afdelingsleder til Kran & industri

Urbaser A/S

Afdelingsleder til Kran & industri

Gadstrup

Til vores nye Kran, industri og erhvervs afdeling søger vi en leder, som er skarp på drift - til snarlig tiltrædelse.

Har du overblik, og kan du jonglere med flere bolde på en gang og samtidig sørge for tilfredse medarbejdere og kunder, og kan sikre et godt og trygt arbejdsmiljø, så er du måske den afdelingsleder, som vi leder efter.

Afdelingen består på nuværende tidspunkt af fire kompetente kolleger, som er klar til at tage i mod dig og lære fra sig. Du vil få ansvaret for vores kommunale opgaver, hvor vi tømmer nedgravede løsninger, kuber, løst affald og containere. Hos Urbaser løser vi opgaverne i fællesskab, og du vil derfor være i tæt dialog med dine andre lederkolleger og driftsassistenter.