Jobannonce: Landbrugsmekaniker

Agerbæk Maskinstation A/S

Landbrugsmekaniker

Vi kan tilbyde en stilling med mange forskellige og spændende arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og at du kan lide at have en travl og varierende hverdag.

Jobbet består i servicering og reparation af landbrugsmaskiner i samarbejde med vores chauffører og leverandører, hvor du vil få det overordnede ansvar for vores værksted, så erfaring fra lignende stilling, vil være en fordel. Der kan også være mulighed for, at du indimellem er med ude i marken, hvis det ønskes.

Vi er en moderne maskinstation, som udfører alle opgaver indenfor landbrug og entreprenørarbejde. Vi har ca. 20 medarbejdere, som tilsammen udgør et stærkt team med et godt fællesskab og en frisk omgangstone.