Jobannonce: Souschef

Dagrofa Foodservice

Souschef

Holstebro

I Dagrofa Foodservice Holstebro har vi tætte relationer til vores eksisterende catering og Foodservice kunder.

Den rette souschef vil bruge en stor del af sin tid på at fungere som bindeled mellem medarbejderne gennem dialog og sparring. Det er forventet, at du understøtter medarbejderne i indkøb, opfølgning og udvikling af deres afdelinger, da du selv varetager et mindre område. I din tætte relation til butikschefen, vil I sammen følge op på projekter og rutiner i butikken, men med dig som primus motor i hverdagen.

Du vil i denne rolle få mulighed for at udvikle dig indenfor ledelse i butik, B2B og Horeca, uden at gå på kompromis med dine aftener, da vi lukker butikken i tid til restauranterne åbner. Vi stiller en høj grad af frihed og ansvar ud til den enkelte butik, som man kan mærke i hverdagen og som er med til at udvikle dig til din fremtidige rolle i koncernen, hvis du ønsker det.

Dagrofa Foodservice