Jobannonce: Jurister eller juridiske rådgivere til juridisk team i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune

Jurister eller juridiske rådgivere til juridisk team i Teknik- og Miljøforvaltningen

Du kan nu få mulighed for deltage i styringen af entreprisekontrakter hos en af Danmarks største bygherreorganisationer – og vil du arbejde med bl.a. udbudsret og entrepriseret i praksis? Så har vi jobbet til dig som jurist eller juridisk rådgiver.

Der er fuld gang i anlægsprojekterne i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Vi søger derfor et par nye kolleger, som kan bidrage med juridisk rådgivning til de mange spændende, komplekse og innovative anlægsprojekter i hele Københavns Kommune.

Du bliver en del af teamet Jura, Udbud og Entreprise (JUE), som rådgiver bl.a. inden for udbudsret, entrepriseret og løbende kontraktstyring.