Jobannonce: Bøgildlund mangler en social- og sundhedsassistent i fast stilling

Ikast-Brande Kommune

Bøgildlund mangler en social- og sundhedsassistent i fast stilling

Vil du være med til at udvikle Bøgildlund?

Vi søger en social- og sundhedsassistent i en fast stilling hurtigst muligt.

Du kan frit vælge mellem to vagtlag, dag/aften, nat/aften eller dag/nat? Timeantallet er til forhandling. Vi tilbyder weekendarbejde hver anden eller hver tredje weekend – alt efter dit ønske.

Bøgildlund er et demensvenligt nyt plejecenter fra 2019 med 24 plejeboliger, og meget snart udvider vi til 48. Vi har også et daghjem for visiterede hjemmeboende borgere.

Vi har et fantastisk team af frivillige. De er en vigtig del af den meningsfulde beskæftigelse for vores beboere og brugere. Vi prioriterer pårørendesamarbejde højt.

Vi tilbyder en god introduktion med faste medarbejdere.