Jobannonce: Civile alarmoperatører til 112

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Civile alarmoperatører til 112

Slagelse

Hovedparten af opkaldene til Alarmcentralen omhandler sygdom, tilskadekomst herunder ulykkestilfælde, ulykker til søs, brand, redning og hastende politiopgaver med mere. Alarmcentralen har ansvaret for at betjene indgående 112-opkald samt vurdere, hvilken form for indsats der herefter skal iværksættes.

Som alarmoperatør skal du besvare, stedfæste og betjene 112-opkald i overensstemmelse med gældende procedurer. Du gennemfører hver 112-samtale professionelt og med borgeren i centrum.

Det er afgørende, at du visiterer og disponerer opgaverne i den korrekte rækkefølge til de rette instanser. Du skal kort, præcist og korrekt videreformidle relevante oplysninger samt vurdere hvilken form for beredskab, der skal involveres.