Jobannonce: Køkkenfaglig medarbejder med flair for socialt arbejde søges til Café AG

Favrskov Kommune

Køkkenfaglig medarbejder med flair for socialt arbejde søges til Café AG

Hadsten

Stillingen er 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. marts 2023.

Vi søger en medarbejder, der har erfaring og uddannelse inden for køkkendrift. Hvis du har erfaring inden for socialt arbejde, vil det blive prioriteret.

Café AG ligger i Hadsten Sundhedscenter og er en del af Social og Psykiatri i Favrskov Kommune. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men der må påregnes aftenarbejde til kl. 20.00 ca. en aften om ugen.

I samarbejde med en anden køkken- og socialfaglig medarbejder har I det primære ansvar for den daglige drift af køkkenet, at planlægge, indkøbe og tilberede mad til selskaber, mødeforplejning, frokostordning og salg over disk i høj kvalitet til interne og eksterne kunder. Caféen leverer imødekommende betjening og høj service.