Jobannonce: Luksusvarer og kundeoplevelser fra øverste hylde

Klarlund A/S

Luksusvarer og kundeoplevelser fra øverste hylde

København

Har du interesse for lækre ure og smukke diamantsmykker? Har du lyst til at arbejde hos en af Danmarks mest professionelle forhandlere af luksusvarer? Klarlund søger nu timelønnede til vores to forretninger i København.

Hos Klarlund sætter vi den personlige og fagligt dygtige betjening meget højt. Vi har passion for faget og for eksklusive ure og smykker, og vi søger nu ligesindede kolleger.

Vi kan tilbyde et godt og afvekslende job med mange af branchens mest anerkendte mærker i et miljø, hvor teamspirit og godt humør er i højsædet.