Jobannonce: Implementeringskonsulent

Intellis A/S

Implementeringskonsulent

København

Brænder du for stærke kunderelationer og vil du være med til at levere markedsledende SaaS-løsninger til det offentlige og private Danmark? Trives du i rollen som projektleder, der kan prioritere og eksekvere flere sideløbende projekter og opgaver? Så er stillingen som implementeringskonsulent noget for dig.

Som implementeringskonsulent vil du få ansvar for at implementere nye kunder samt vejlede og hjælpe eksisterende kunder med anvendelse af vores løsning. Du styrer implementeringen fra start til slut og formår at have det samlede overblik samt blik for detaljen, samtidig med at du guider kunden og formår at sætte dig ind i deres behov og ønsker.

Som en del af implementeringen skal du tilrettelægge god ibrugtagen af løsningen, samt vejlede kunden i hvordan løsningen bedst forankres i hele organisationen, så kunden opnår en reel digitaliseringsgevinst.