Jobannonce: Erfaren indkøber

Danisense A/S

Erfaren indkøber

Taastrup

Er du en erfaren indkøber med stor succes?
Leder du efter en stilling på en helt unik og hastigt voksende arbejdsplads? Så har vi den perfekte stilling til dig!

Vi er Danisense, en unik og særdeles passioneret spiller på transducermarkedet (strømmålere) og vi har en ledende rolle på verdens plan med vores produkter, som alle er udviklet og produceret i virksomheden i Taastrup. Vi har en meget uformel omgangstone og en hverdag hvor et spil bordtennis eller bordfodbold ikke er ualmindeligt efter den fælles frokost.

Som vores indkøber vil du være ansvarlig for indkøb af komponenter til vores produktion, som er her på fabrikken i Taastrup og i Polen. Du vil også arbejde meget tæt sammen med vores Supply Chain Coordinator for at sikre, at alle komponenter er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.