Jobannonce: RPA-koordinator

Aarhus Kommune

RPA-koordinator

Vi søger en dygtig projektleder, som vil stille sig i spidsen for vores RPA-team og koordinere indsatsen med at udvikle automatiseringsløsninger til social- og beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune.

Automatiseringsløsningerne skal gøre arbejdet lettere og smartere, så vi understøtter de daglige gode brugeroplevelser hos vores kolleger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de medarbejdere og ledere i forvaltningen, der nyder godt af automatiseringsløsningerne.

Som koordinator for RPA-indsatsen bliver det din opgave at holde overblikket over RPA-porteføljen og de gevinster, den genererer. Det er din opgave at levere ledelsesinformation til Digitaliserings chefgruppe og til den øverste ledelse i forvaltningen.

Du får udfordrende opgaver, der sørger for, at du holder dig på tæerne og udvikler dine kompetencer.