Jobannonce: Favrskov kommunale Tandplejes tandregulering søger tandplejer

Favrskov Kommune

Favrskov kommunale Tandplejes tandregulering søger tandplejer

Hadsten

Favrskov kommunale Tandpleje søger en uddannet tandplejer eller klinikassistent med erfaring i tandregulering eller lyst og evner til at tilegne sig det i en fast stilling på fuld tid pr. 1. februar 2023 eller efter nærmere aftale, og vil som udgangspunkt være på tandreguleringsklinikken på Hadsten Skole. Der kan også være mulighed for at aftale deltidsansættelse.

Favrskov kommunale Tandpleje behandler cirka 11.700 børn og unge. Vi er 48 engagerede medarbejdere i tandplejen og har vores egen tandreguleringsafdeling med specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter.

Vi vægter uddelegering af arbejdsopgaver og ansvar højt og søger derfor en kompetent medarbejder, der hovedsagelig vil komme til at arbejde med børn og unge, der skal have rettet tænder.