Jobannonce: Sygeplejerske til Åbyhøj Lægehus -37 timer/uge

Åbyhøj Lægehus I/S

Sygeplejerske til Åbyhøj Lægehus -37 timer/uge

Vi mangler endnu en sygeplejerske til vores hold. Her kan du arbejde selvstændigt og i tæt samspil med kolleger.

Som sygeplejerske ved os vil du både have selvstændige konsultationer, varetage administrative opgaver samt i perioder have arbejdsopgaver rundt i huset.

I konsultationer vil du, efter oplæring, primært skulle arbejde med områderne astma/KOL og allergi samt diabetes. Du vil få faste kendte patienter, som du følger gennem tiden. Det kan f.eks. være til kontrol af lungefunktion ved KOL-patienter, hvor du efter udførte målinger sammen med den enkelte patient lægger en plan for videre forløb. Det kan også være diabetespatienter, der ved faste kontroller skal have justeret deres behandling. Der vil dagligt være sparring med læger og sygeplejersker. Du vil også møde akutte problemstillinger som infektioner, sår og kateterpleje.