Jobannonce: Konsulenter til Intern Kontrol i PET

Politiets Efterretningstjeneste

Konsulenter til Intern Kontrol i PET

Søborg

Vi tilbyder en central rolle i arbejdet med at sikre overholdelsen af relevant lovgivning og retningslinjer i PET. Du ansættes i Intern Kontrol, som er en uafhængig enhed i PET’s stabsafdeling. Intern Kontrol er et af grundelementerne i en moderne og professionel efterretningstjeneste.

Du får en bred kontaktflade igennem kontrolarbejde, og du bliver en vigtig faglig sparringspartner for dine kollegaer på tværs af organisationen. Du formår at levere veldokumenteret ledelsesrapportering i spændingsfeltet mellem faste kontrolprocedurer og behovet for løbende udvikling af kontrolområderne.