Jobannonce: Er du Finansministeriets næste problemløser?

Finansministeriet

Er du Finansministeriets næste problemløser?

København

Vil du være med der, hvor de store samfundsudfordringer bliver analyseret og adresseret? Vil du være tæt på de store regeringsbeslutninger i en krisetid, hvor meget er på spil?

Vi (Udgiftspolitisk Center) har ansvaret for den tværgående styring og koordinering af udgiftspolitikken. Det indebærer konkret at forberede beslutningsoplæg til regeringen om større økonomiske sager, herunder især forberedelsen af de løbende finanslove og koordinationen af finanslovsforhandlingerne samt at være omdrejningspunkt for mange af de større tværgående politiske forhandlingsløb.

Du kommer dermed helt ind i det faglige maskinrum på Slotsholmen og kommer helt tæt på de politiske beslutninger, der er med til at forme vores samfund.