Jobannonce: Prescriba søger psykologer, der ønsker at behandle i egen praksis

Prescriba A/S

Prescriba søger psykologer, der ønsker at behandle i egen praksis

Går du med ønsket om at arbejde i egen klinik? Søg ind i Prescriba’s landsdækkende psykolognetværk. Vi søger både autoriserede psykologer og psykologer under autorisation. Vi har ekstra fokus på at få flere samarbejdspartnere i Varde, Esbjerg, Roskilde, Køge, Slagelse, Holbæk og Herning samt Lolland-Falster.

Prescriba er en Healthcare virksomhed, der udvikler og tilbyder psykologiske behandlingskoncepter til forsikrings- og pensionskunder. Som psykolog hos Prescriba har du mulighed for et fleksibelt arbejdsliv med faglig sparring. Vi søger psykologer der ønsker at behandle fx stress, angst og depression. Vores kunder og klienter har en stor spredning i alder og henvendelsesårsager.

Vi understøtter det bæredygtige arbejdsliv med selvbestemmelsesret til arbejdstid. Opgaverne består primært af klientforløb med terapi face-to-face, video- og telefonterapi, samt mulighed for akut- og krisebehandling.

Prescriba A/S