Jobannonce: Arbejdsmiljøchef – få ansvaret for at styrke arbejdsmiljøet hos Danmarks førende jernbaneentreprenør

Aarsleff Rail

Arbejdsmiljøchef – få ansvaret for at styrke arbejdsmiljøet hos Danmarks førende jernbaneentreprenør

Hvidovre

Brænder du lige så meget for et godt og sikkert arbejdsmiljø, som vi gør? Kunne du tænke dig at stå i spidsen for vores arbejdsmiljøindsats og få en alsidig hverdag, hvor du både lægger linjen og supporterer medarbejdere ude på byggepladserne? Så er stillingen som arbejdsmiljøchef i Aarsleff Rail A/S måske noget for dig.

Som vores nye arbejdsmiljøchef vil du spille en vigtig rolle i at facilitere og sikre videreudviklingen, implementeringen og driften af arbejdsmiljøet i Aarsleff Rail A/S og samtidig beskæftige dig med forandringsledelse.

Du vil blive en del af vores KMAJ-team (Kvalitet, Miljø, Arbejdsmiljø og Jernbanesikkerhed), og du vil fungere som leder for tre medarbejdere. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Hvidovre, men du vil også få dage på vores kontorer i Aarhus og Fredericia.

Aarsleff Rail