Jobannonce: Engageret og serviceorienteret rekrutteringskonsulent til Rekruttering Køge Bugt

Stevns Kommune

Engageret og serviceorienteret rekrutteringskonsulent til Rekruttering Køge Bugt

Store Heddinge

Vil du være med til at løse de lokale rekrutteringsudfordringer, og skabe meningsfulde match mellem virksomheder og ledige?

Vi søger en rekrutteringskonsulent, som brænder for at hjælpe virksomhederne i Stevns og Køge kommuner med at finde deres næste medarbejder(e). I Rekruttering Køge Bugt (REKB), som er Stevns og Køges fælles- og samarbejdsenhed, har vi ansvaret for rekruttering af ledige jobsøgere og kontakten med virksomhederne omkring ordinære stillinger på deltid og fuldtid samt opkvalificering og hjælp til fastholdelse af virksomhedernes medarbejdere.

Som rekrutteringskonsulent i REKB skal du i dialog med virksomhederne og afdække deres behov og i samarbejdet med teamet og de to jobcentre finde og skabe match med de ledige jobsøgere.