Jobannonce: Lærer

Vestegnen HF & VUC

Lærer

Ishøj, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk, Rødovre, Høje Tåstrup og Albertslund

Vestegnen HF & VUC er stærkt optaget af at medvirke til, at alle unge på Vestegnen får en ungdomsuddannelse og at mange får en videregående uddannelse. Vi er synlige på Vestegnen og har mange samarbejder med jobcentre, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Vi søger en lærer med undervisningskompetence i engelsk og dansk/DSA til den almene voksenuddannelse (AVU) og den forberedende voksenuddannelse (FVU)

Vil du være med til at udvikle den almene voksenuddannelse (AVU) og den forberedende voksenuddannelse (FVU) på Vestegnen HF & VUC? Er du interesseret i nyskabende pædagogiske metoder og legende læring som fx VR og virtuel didaktik?

Vi søger en kollega, som har et positivt syn på sit arbejde, ens kolleger og lyst til at blive en del af en engageret og kreativ lærergruppe, som arbejder målrettet med øget gennemførelse for alle kursister og en høj kvalitet i undervisningen.