Jobannonce: Genopslag: Sagsbehandler til industrimiljø i Brønderslev Kommunes afdeling for Natur og Miljø

Brønderslev Kommune

Genopslag: Sagsbehandler til industrimiljø i Brønderslev Kommunes afdeling for Natur og Miljø

Dronninglund

Er du fagligt engageret, ønsker du mulighed for indflydelse på din dagligdag, og har du interesse for jordforurening, erhvervsaffald og virksomheders miljøforhold? Så er det dig, vi søger til en spændende fast fuldtidsstilling som sagsbehandler til virksomhedsmiljø i Brønderslev Kommunes afdeling for Natur og Miljø.

Vi søger den rette person, og jobbets indhold kan tilpasses efter dine interesser og kompetencer. Du har derfor selv mulighed for at påvirke arbejdsopgaverne.

Arbejdsopgaverne kan f.eks. omfatte:

  • Jordflytninger.
  • Miljøtilsyn med virksomheder.
  • Klagesager vedrørende Røg, Støj og Møg.
  • Anvisning af erhvervsaffald og byggeaffald.
  • Dialog med virksomheder og borgere om miljøforhold.
  • Sagsbehandling inden for jordforureningsområdet.
  • Sagsbehandling inden for spildevandsområdet.