Jobannonce: Data- og driftsansvarlig for afregning

Silkeborg Forsyning A/S

Data- og driftsansvarlig for afregning

Har du flair for at arbejde systematisk med optimering og kvalitetssikring af data? Brænder du for at sikre en god og stabil afregning for vores kunder? Så er du måske vores nye kollega.

Til Kundeservice i Silkeborg Forsyning søger vi en dygtig data- og driftsansvarlig for vores afregning af vand, spildevand, varme og affald. Som en del af Kundeservice vil du være ansvarlig for kontrol og vask af måler- og kundedata samt løbende drift af forbrugsafregning til vores kunder.

Med reference til afdelingslederen for Kundeservice består dine opgaver bl.a. af:

  • Udtrække data fra afregningssystemet til kontrol, vask og opdatering
  • Bidrage til digitalisering af vores manuelle processer
  • Projektmedarbejder i forbindelse med udskiftning af vand- og varmemålere
  • Udvikling af ledelsesinformationer via dashboard, statistikker og rapporter