Jobannonce: Projektingeniør til Picca (alle afdelinger)

Picca Automation A/S

Projektingeniør til Picca (alle afdelinger)

Søborg, Silkeborg, Troldhede, Thisted og Randers

Har du passion for at udvikle software og programmering af SCADA- eller PLC-applikationer? Vil du arbejde i en virksomhed i vækst, hvor du har stor mulighed for at udvikle dig?

Så er du måske den vi mangler til et af vores teams!

Vi er i gang med at skabe nordens førende automationshus og fusionerer med andre dygtige virksomheder inden for automation. Vores kunder er meget tilfredse med de løsninger vi skaber, så efterspørgslen er stor, og vi har derfor brug for flere dygtige kolleger til vores afdelinger i Søborg, Silkeborg, Randers, Troldhede og Thisted.

Vi søger en erfaren projektingeniør til programmering af PLC- og/eller SCADA-applikationer. Dine programmeringsopgaver er at udvikle software til både store og små projekter af varierende kompleksitet, så dine løsninger sikrer vores kunder bedre kontrol med deres anlæg i hverdagen.