Jobannonce: Pædagog søges til Ungebyen i Præstø

Vordingborg Kommune

Pædagog søges til Ungebyen i Præstø

Har du lyst til at være en del af Center for Socialpædagogik, hvor vi med faglighed og personlig relation støtter mennesker med nedsat funktionsevne, til at leve det liv de ønsker og evner? - så er denne stilling oplagt til dig. Vi søger nemlig en dygtig pædagog til Ungebyen i Præstø.

Du bliver en del af et team, bestående af 9 faste personaler, heraf 2 nattevagter.

Ungebyen er et moderne husbyggeri, som i 2013 blev indviet af 10 unge mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Beboerne er nu i alderen 30-40 år og bor i hver deres lejlighed med plads til individuel fordybning og gode muligheder for at dyrke det sociale i fællesarealerne.