Jobannonce: Salgsingeniør – Sales Engineer

Gem
Hach

Salgsingeniør – Sales Engineer

Vi har jobbet til dig, der via salg af tekniske løsninger til forsyningerne og kunder i Vestdanmark bidrager til udvikling af vandkvalitet i hele verden.

Bliv en del af en global markedsledende organisation, hvor du indgår i et kompetent team og får frihed til at planlægge din egen dag. Du har hjemmekontor, hvor du arbejder ud fra, så du kan bo i hele den vestlige del af landet.

Som vores nye løsningssælger, med titel af salgsingeniør, bliver du ansvarlig for B2B-salg inden for primært forsyningerne (drikke- og spildevandskunder). I vores unikke sammenhængende løsninger er det vandkvaliteten, der er hovedfokus. Sammenspillet mellem målinger, datahåndtering samt optimering af processer baseret på vandkvalitet er nøglen i salget. Derfor er god rådgivning helt essentiel.