Jobannonce: Vil du arbejde som udskolingslærer på Frederiksberg Kommunes specialskole?

Frederiksberg Kommune

Vil du arbejde som udskolingslærer på Frederiksberg Kommunes specialskole?

Skolen ved Nordens Plads er et helhedstilbud med omkring 230 børn og unge  samt 170 medarbejdere. Vi har børn i dagbehandling, børn på et tidligt  udviklingstrin, børn med udfordringer inden for autismespektrumforstyrrelser samt børn med generelle indlæringsvanskeligheder.   

Vi søger en lærer til et udviklende og spændende job på skolen til vores elever med autismespektrumforstyrrelser i vores udskolingsafdeling Nordlys. Din opgave bliver, i et forpligtende tværprofessionelt samarbejde, at sikre, at eleverne får udfoldet deres potentiale for personlig, faglig og social udvikling. Med nysgerrighed og ambitioner møder du børnene, hvor de er.  

Skolens struktur er i løbende ændring, og medarbejderne er medledende, først og fremmest i kerneteamet, men også i faglige og pædagogiske grupperinger. Desuden har skolen vejledere ansat, og alle samarbejder tæt med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.