Jobannonce: Pædagogmedhjælper til børnehuset Måløv By

Ballerup Kommune

Pædagogmedhjælper til børnehuset Måløv By

”Nyere børnehus med plads til børns udfoldelser søger en legende voksen”

Mangler du udfordringer og søger et børnehus med høj faglighed og med fokus på relationer og samspil og børns lege?
Vi søger en medhjælper som er udadvendt og engageret på 35-37 timer pr. 1. november eller snarest derefter til en af vores vuggestuegrupper.

Vi arbejder med små og store børnefællesskaber for at sikre nærvær og deltagelsesmuligheder for alle børn, i et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø.

Vi arbejder kontinuerligt med at støtte børnenes selvhjulpenhed og prioriterer den fordybelse det kræver, for at barnet kan øve sig. Vi har i en lang periode haft et særligt fokus på at udvikle børnenes legekompetence og samspil.