Jobannonce: Project Manager til Sanos Clinic - en dedikeret forskningsklinik

Sanos Clinic A/S

Project Manager til Sanos Clinic - en dedikeret forskningsklinik

Gandrup

Vi tilbyder mulighed for at blive introduceret til alle kliniske og ikke-kliniske aspekter af præ-markedet indenfor lægemiddeludvikling ét sted.

Du vil være en del af dagligdagen, hvor vores læger, sygeplejersker og laboranter udfører klinisk forskning i henhold til specifikke forsøgsprotokoller og GCP. Dine opgaver omfatter bl.a. at holde overblik over de nuværende og kommende studier, hjælpe med opsætning af studiespecifikke sider samt udarbejdelse af rekrutteringsmateriale til studierne. I dagligdagen indgår du i tæt samarbejde med en Project Manager med flere års erfaring Desuden skal du arbejde sammen med det tværfaglige forskningsteam i vores tre klinikker.

Sanos Clinic tilbyder en vigtig rolle i en dynamisk forskningsorganisation med verdensomspændende rækkevidde, og du vil have mulighed for at opbygge faglig viden indenfor alle kliniske faser af lægemiddeludvikling.