Jobannonce: Dataanalytiker til den militære Computer Network Operations-afdeling

Forsvarets Efterretningstjeneste

Dataanalytiker til den militære Computer Network Operations-afdeling

Dragør

Er du interesseret i at blive en del af FE’s arbejde i cyberspace? Har du evnen til at finde sammenhænge, relevant information i komplekse datamængder og analytiske evner til at finde de helt rigtige efterretninger? Og kan du formidle komplekse dataanalyser til folk med andre fagligheder?

Du vil blive del af en sektion, som overordnet har til opgave at tilrettelægge, forberede og gennemføre offensive cyberoperationer til støtte for militære operationer.

Som dataanalytiker har du medansvar for at producere datadrevne analyser på baggrund af såvel strukturerede som ustrukturerede datasæt. Dine analyser bidrager direkte til den operative opgaveløsning, og du vil fra første færd blive involveret i bearbejdning af data til målopdagelse, måludvikling og målretning.