Jobannonce: Afløsere til Bo-enheden Bavnebjerg

Skanderborg Kommune

Afløsere til Bo-enheden Bavnebjerg

Bavnebjerg mangler en fast stab af afløsere.

Vi søger specialpædagogisk personale, der kan hjælpe med at dække behovet ved kurser, møder, ferie og sygdom.

Stillingen er en fantastisk mulighed for at afprøve sig selv inden for det specialpædagogiske område eller for dig, der ønsker at have en deltidstilknytning til arbejdsmarkedet til at supplere efterløn eller pension.

Man vil som afløser tilgå Sølunds kursustilbud til nye ansatte og herved blive klædt på til opgaven. Samtidig vil man blive introduceret grundigt i alle husene.

Bavnebjerg består af tre huse med borgere, der har forskellige socialpædagogiske udfordringer. Fælles for alle husene er, at vi gennem relationer, værdighed, meningsfuldhed og mangfoldighed tilfører håb, drømme og udvikling til det enkelte individ.